STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo

Besidder i selverkendelse i din organisation?
 
 
“Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv”
Søren Kierkegaard


Hvad har en for længst afdød filosof at tilføje den moderne virksomhed?

Ikke så lidt endda, vil jeg påstå.

Kierkegaard forstod om nogen at omsætte indsigt i menneskenaturen til handlingsrettede visdomsord.

Ovenstående citat siger os noget om forholdet til os selv—om vi over hovedet forholder os til os selv—eller om vi over hovedet kan lade være?

I nogle organisationskulturer fornemmes en klar insisteren på at se sig selv i øjnene og efter i sømmene, mens andre organisationskulturer er kendetegnet ved fundamental ulyst hertil.

De førstnævnte organisationer udvikler sig år efter år, mens de andre gradvist afvikles—uden at nogen bemærker det, før det er for sent
 
Kernen i Kierkegaards citat, når det overføres på organisationer er, at et manglende ”forholden-sig-til-sig-selv” dybest set er udtryk for manglende organisatorisk og kulturel identitet, eller mod til at se sig selv i øjnene!

Resultatet er det samme: Vi får aldrig formuleret, hvem vi er nu, og hvem vi ønsker at være fremover. Kulturen er et misk mask af modsatrettede interesser, interne magtkampe og uindfriede mål.

Det medfører en form for ligegyldighed i handlinger og relationer, hvor organisationen svæver som et siv i vinden i sin jagt på kortsigtet gevinst.

Selverkendelse, individuelt såvel som organisatorisk, kan til tider gøre ondt, men alternativet, at vi mister os selv og vores fokus, er nu alligevel værre i den sidste ende.

Derfor må opfordringen til ledere og organisationer være: Forhold jer til jer selv og styrk den organisatoriske kultur og identitet!